Chilbolton korncirkler
- opsummering og kommentarer

copyright Jonah Ohayv juni 2002

Dette er et forsøg på at opsummere de mange publicerede analyser af to helt forbløffende korncirkler fra Chilbolton, England. Der har været en kollektiv international indsats bag forståelsen af dem, og for første gang nogensinde har højtstående astronomer og videnskabsmænd været tvunget til at tage en korncirkel alvorligt. Det er også første gang overhovedet, at en "formodentligt ægte", kompleks korncirkel er fremkommet i en kommunikationsform, der kan aflæses direkte og omsættes til ord.

Den primært diskuterede korncirkel har et meget kompliceret indhold, som jeg har gjort mit bedste for at formulere så enkelt, jeg kunne. Jeg vil taknemmeligt tage imod enhver hjælp, hvis en læser kan udredde eventuelle "huller" eller misforståelser i den følgende forklaring.

Jeg har her forsøgt at opsummere de 13 bedste engelske artikler om disse korncirkler, og du kan selv læse eller studere dem på http://www.korncirkler.dk/chilbolton.html. Enkelte steder har jeg tilføjet ekstra information.

Introduktion

fig. 1 (Richard Hoagland)

I 1971 sendte USA rumraketten "Pioneer 10" ud i rummet med en guldplade svejset på ydersiden. Raketten skulle fotografere især Saturn og så flyve videre ud af vores solsystem, og pladen var adresseret til eventuelle intelligente rumvæsner med en teknologi avanceret nok til at tyde den. Enkelt fortalt, viser den bl.a. (fra nederst til øverst): "Her er vores sol med dens planeter. Raketten kommer fra Jorden, den tredje planet, og flyver tæt forbi den sjette, Saturn. Vores sol finder du ved at følge de stiblede linier på det stjerne-lignende stregkort: Linierne fører fra de stjerner i nærheden af os, som har de stærkeste radiobølgeudrålinger, til Solen i midten. Helt øverst er et brint-atom. De to tegninger til højre for parabolskærmen er os, en mand og en kvinde, og vi hilser på jer."

fig. 2 (foto: Peter Sorensen)

Den 14.08.00 fremkom denne korncirkel i en mark ved siden af et radioteleskop i Chilbolton. Den er opbygget som en serie gentagelser af former i mindre og mindre målestok (som en "fraktal"). Du ser den igen på fig. 20.

fig. 3 (foto: Steve Alexander)

I samme mark på årsdagen den 14.08.01 opstod korncirklen til højre, "Ansigtet". Og ca. d. 19.08.01 kom den til venstre, "Koden". Hvis man placerer korncirklen fra året før i marken, rører dens to store sidecirkler næsten hver sin aflange side af "Koden", som selv peger direkte på radioteleskopet. De tætte placeringer og datoer antyder dybere forbindelser mellem teleskopet og korncirklerne indbyrdes.

Ansigtet

klik
fig.4 (foto: Steve Alexander)

"Ansigtet" er den første korncirkel ud af historiens mange tusinde rapporterede formationer, hvor dots af forskellige størrelser (pixel-teknikken) er brugt til at skabe et billede, i lighed med den teknik vi bruger til at skabe fotografier og avisbilleder. Der bruges stående kornbundter (dots) af mange forskellige diametre på mange forskellige afstande til at skabe det klare billede, og formationens indhold er derved meget irregulært og bliver mere kunst end matematik.

klik klik
fig. 5 & 6 (to computermanipulerede udgaver af ansigtet ved Pat Tolen)

Selve ansigtet er opdelt i to vidt forskellige halvdele. Pat Tolen har opdaget, at kombinerer man personens ene ansigtshalvdel med dens spejlbillede, får man et blødere, mere feminint ansigt med en pil kommende nedefra. Tager man den anden ansigtshalvdel og gør det samme, får man et mere maskulint ansigt med pilen kommende oppefra.

Det er en videnskabelig kendsgerning, at venstrehåndede menneskers kreative, billedprægede, intuitive hjernehalvdel oftest styrer deres højre kropsside, hvorimod den logiske, ordprægede, matematiske hjernedel styrer deres venstre kropsside. Det svarer til opdelingen af ansigtet i korncirklen, set fra personen, der kigger ud på os. Hos højrehåndede mennesker vil det normalt viser sig modsat.

fig. 7 (foto: Charles Mallett)

fig. 8 (fotos: Peter Sorensen)

I disse tre billeder ser man detaljer af kornets ligge-struktur i "Ansigtet". Notér, at kornet hvirvler blidt rundt om hvert kornbundt og ikke bare er lagt ned i lige baner på kryds-og-tværs igennem formationen. Her ser du også diameter-forskelle, hvilke må være vanskelige at styre fra jorden i en hypotetisk, menneskelig skabelse, men som ikke desto mindre er meget vigtige for det totale billede set fra luften.

Den binære menneskekode og rumvæsenkoden

fig. 9 (graf: Paul Vigay)

Nov. 16-1974, udsendte man et 3-minutters radiosignal fra verdens største radioteleskop i Arecibo, Puerto Rico, som havde sigte mod stjerne-gruppen M13, der indeholder hundreder tusinder af stjerner. Signalet beskrev mennesket i en matematisk kode og meget mere detaljeret end guldpladen tre år tidligere.

Dette signal bestod af 1679 impulser på to skiftende radiofrekvenser, som her er tegnet med de binære tal 0 og 1. Skal man gange to hele tal sammen for at få 1679, må det være 23 X 73, og derfor svarer 1679 til en visuel graf med 23 rækker gange 73 rækker. Tegner man 0'erne sorte, får man følgende tegning, og det var astronomernes oprindelige hensigt.

fig. 10 (graf: SETI)

Du ser her et lille tændstikfigur-menneske i midten samt en kode, der bl.a. fortæller om vores 10-tals-system, vores DNA-struktur, vores befolkningsantal (i 1974), vores placering i solsystemet, og om radioteleskopet, vi sendte beskeden med. Det indholdsrige radiosignal sendte vi oprindeligt ud mod en bestemt stjerne-gruppe ca. 23.000 lys-år væk, og 3 gange siden blev det genudsendt i andre retninger.

fig. 11 (foto: Lucy Pringle)

Her er korncirklen "Koden", set fra luften. Det viser sig, at dens indhold og form er et direkte, parallelt svar på den kode og besked, vi selv udsendte. Det er første gang nogensinde, at en korncirkel har vist sig i en formel kodeform med et helt tydeligt og præcist indhold, som vi kan aflæse og omsætte til tal og ord!

fig. 12 (foto: Charles Mallett)

Sådan så kornet ud. Det er lagt i 23 X 73 kryds-og-tværs baner, men blot en fejl i de 1679 sektioner, en fejl i et bundts placering, vil have ændret kodens indhold, som viser sig at være konsekvent logisk sammenhængende. Man ser her, at formationen på langs peger på teleskopet.

fig. 13 (graf: Dustin Brand )

Omsat til sorte og hvide firkanter (men her tilfældigvis med modsatte farver end i figur 10), hvor de hvide felter er liggende korn og de sorte er stående korn, ser korncirklen således ud.

fig. 14 (grafer: Dustin Brand)

Her har du i samme farver og størrelser sammenligningen af den kode, vi sendte ud, med den, vi fik tilbage - sidstnævnte formet som en korncirkel.

Kodernes tydning begynder således: De grønne og røde felter er stående kornbundter ligesom de sorte, men i koderne var/er de brugt til at understrege eller markere. De grønne felter betyder således understregninger eller "se på felterne (informationen) lige oven på mig, fra højre til venstre". De røde felter er ligeledes markeringer eller "se på felterne (informationen) lige til venstre eller til højre eller oven på mig".

fig. 15 (kollage: Dustin Brand)

De forskellige farver i vores udsendte radiokode til venstre viser forskellige dele af beskeden, forklaret senere i artiklen. I "kode-korncirklen" i midten, bemærk den lille fyr med det store hoved, som står i en position svarende til den røde pindemand. Noter også det lille foto til højre af den tidligere korncirkel fra år 2000. Mønsteret er blevet gentaget/refereret til i den nederste del af "kode-korncirklen" fra år 2001 (hvis korrekte dato burde være 19.08.01).

Tydning af radiosignalets kode

fig. 16 (graf: Paul Vigay)

Det er nemmere at tyde en besked sendt igennem det ydre rum, hvis den er indkodet med kun to forskellige muligheder, i stedet for 10.

Til højre er den ("10-tals-system baserede") måde, vi normalt tæller på - vi bruger 9 enkelte cifre, inden vi går til den næste række: 10. Til venstre er den ("binære") måde, man tæller på, hvis man kun bruger 1 ciffer, inden man går til næste række: 10. Tæller man to fingre eksempelvis, hedder det "2" i vores hverdag og "10" i binær matematatik - men det er samme antal fingre.

fig. 17 (graf: Paul Vigay)

Her er vores oprindeligt udsendte radiosignal (formet som billed eller "graf") brudt op i forskellige sektioner med hver sit emne og beskeder.

Den første sektion beskriver, hvordan vi tæller. Den viser vores 10-talsystem fra højre til venstre i sorte og hvide firkanter. Udover den nederste sorte række af "understregninger" (svarende til de grå firkanter på figur 14), svarer sort til 1 og hvid til 0 i figur 16's venstre side - bortset fra, at her står 1'ere og 0'er i et tal ovenpå hinanden i stedet for side om side. Nummer 4 for eksempel er stadigvæk "100", men 1 er øverst, med 0 nedenunder og et andet 0 nederst. Nr. 9 er "1001", men fordi grafsektionen kun er 3 rækker høj, er det første/største 1-tal placeret i den næste kolonne til venstre. Sådan tæller man i grafen.

Vores kendskab til naturens grundelementer er ordnet i en rækkefølge kaldet "det periodiske system", hvor elementer med en simplere atomisk struktur har et lavere fast tal end dem med en mere kompliceret struktur. Hvert grundstof har så sit nummer. Sektion 2 i grafen fortæller, hvilke af disse stoffer eller elementer, der er vigtigst i menneskets DNA, dvs. i vor egen krops genetiske grundstruktur. Disse er brint, kulstof, kvælstof, ilt og fosfor. Deres tilsvarende numre i det periodiske system er vist fra højre til venstre med det sort/hvide talsystem fra sektion 1 og figur 16.

Sektion 3 handler om vores kemi. Det er en præcisering af den kemiske sammensætning af de elementer, der indgår i menneskets 6 slags DNA-molekyler. Hvert slags DNA-molekyle består af et bestemt antal atomer af disse førnævnte grundelementer. Eksempelvis består sektionens øverste molekyle til højre - et slags sukker kaldet "deoxyribose" - af 7 atomer brint, 5 atomer kulstof, 0 atomer kvælstof, 1 atom ilt, og 0 atomer fosfor. Rækkefølgen fra højre til venstre er som i sektion 2 og tallene som i sektion 1.

Man ser, at den første og tredje linie af molekyler gentager sig, og den anden og fjerde lige så. Det forklarer, at vores DNA-molekyler binder sig til hinanden og organiserer sig i en gentagende rækkefølge som "en stige". I linie to og fire findes molekyler, som indeholder fosfor ("phosforus") i deres femte kolonne fra højre. I midten af linie et og tre findes de fire typer af basiske molekyler, som indholder kvælstof ("nitrogen") i deres tredje kolonne fra højre. På siderne af linie et og tre findes det omtalte sukker. En sukkerdel, en kvælstofholdig del og en fosforholdig del bliver til en samlet bestanddel af vores DNA.

Den lange, lodrette serie af firkanter i to kolonner i midten af grafen, der strækker sig igennem sektion 3 og 4, er nummeret på det antal underafdelinger (kaldet "nucleotider"), der findes i en enhed af vores DNA. Der er ikke så få: 4,3 milliarder. Det interessante er, at i 1974 troede verdens videnskabsmænd, at der kun var omkring 1 milliard af disse, men den topastronom og ekspert i liv udenfor jorden ("exobiologi"), Carl Sagan, som var hoveddesigner af både guldpladen og radiosignalbeskeden, udsendte netop dette præcise, meget højere og på den tid ukendte tal. Hvor fik han tallet fra dengang? Hans tal er endnu højere end de ca. 3,5 milliarder, som DNA kortlæggerne per 2002 er nået frem til.

Nedenunder linie 4 fortsætter sektion 4 med modsatte kurvende mønstre af firkanter. Disse er primitive afbildninger af DNA "stigen", som progresserer nedefter/opefter i en spiralform (en "dobbelt-helix").

fig. 18 (illustrationer: Richard Hoagland)

Spiralstigens progression ses tydeligere i figur 18 i de enkelte udvendige mørkegrønne og røde DNA-kæder, som begge består af sukkeret og fosfatdelen bundet sammen. De er "rygsøjlen", der snor sig udenom den lyserøde og lysegrønne kvælstofholdige centerdel. Molekylerne går 10 "trapper" op til den næste "etage" eller til begyndelsen af den næste hele drejning af spiralen, og i figur 18 kan du tælle centrets 10 lodrette lag.

Tilbage til sektion 4 i figur 17. Nu kommer vi til pinde-manden i midten. Både den simple spiralform og manden bryder med kodens princip indtil da om at give beskeder i tal med understregninger. De er vist som hhv. et enkel diagram og en tegning, der måske mere er symbolsk end gengivende, og de kunne derfor forvirre en evt. modtager af koden.

Til højre for manden er en markeringsfirkant (betydende: "se til venstre"), og herefter kommer nummeret (3 vandrette firkanter), som siger, hvor mange gange man skal gange radiosignalets frekvens for at få vores dengang gennemsnitlige mandehøjde, 176 cm eller lidt over 5 fod og 9 tommer. Firkanterne fra hans hovedhøjde nedad og fødder opad fungerer som pile nedad og opad, pegende på højdetallet i midten.

Lige til venstre for manden er igen en markeringsfirkant, og længere til venstre et fyldigt nummer, som fortæller, hvor mange mennesker vi var på jorden i 1974: - 4,2 milliarder.

Sektion 5 viser, hvor vi kommer fra; vores sol-system. Vores sol er til højre, der er 4 små planeter tættest på den, hvoraf den tredje (Jorden) er hævet op og ligger imellem mandens fødder. Så kommer to gigantiske planeter (Jupiter og Saturn), to store, og en lille til sidst = vor sols 9 planeter i alt.

Sektion 6 tegner radioteleskopet, som vores besked er sendt med - en gigantisk parabolskærm. (Når jeg sammenligner fotos af den hængende skærm i Puerto Rico, kan jeg ikke se, hvordan man er nået til denne tegning.) I sektionens sidste to linier, fungerer firkanterne fra både venstre og højre side og indadtil igen som pile. Markeringsfirkanten er denne gang (ulogisk placeret?) på venste side af det vandrette nummer i midten, som viser teleskopskærmens størrelse: 306 meter i diameter.

Det var så vores selvbeskrivelse, sendt som besked til intelligente væsner i det ydre rum.

Tydning af korncirklens kode

fig. 19 (grafer: Dustin Brand)

Du ser her en mere nøjagtig beskrivelse af forklaringen til figur 17. Det viser bl.a. de præcise tal og navnene på de forskellige DNA-molekyletyper plus deres kemiske rækkefølge.

Så til essensen! - Korncirkelgrafens tydning og forskellene mellem de to graf:

Dens første sektion siger, "Beskeden her er givet i samme 10-tals system."

Sektion 2 viser et ekstra grundstof i listen af essentielle grundstoffer: silicium ("silicon"). Der er nu 6 stoffer i stedet for 5, og silicium, der i vores periodiske system har nummer 14, er placeret korrekt i grundstoffernes rækkefølge - dvs. før fosfor med nummer 15. Det femte element fra højre bliver herved silicium og det sjette fosfor.

Hvad kender vi til grundstoffet silicium? Diatomer er en-cellede væsner i vore oceaner, som også er på bunden af vores fødekæde. De består af silicium som deres primære stof, og det bruges til deres glasagtige cellevægge, hvor igennem de transporterer deres genetiske kode videre til nye generationer af diatomtyper. Silicium er en relativ god leder af elektricitet. Mennesker behøver silicium til at hærde skelletet og til negle og hår.

Dr. W. Levengood, amerikansk biokemiker, som har lavet laboratorieanalyser af materialer fra ca. 300 korncirkler fra hele verden, har analyseret flere former for silicium fundne i korncirkler. For eksempel, i ét tilfælde var der et 20 cm bredt lag af ekstremt rent siliciumpulver i en hidtil ukendt krystalform 10 cm nede i jorden under korncirklen. Planter, der voksede i jorden tilføjet dette pulver, voksede sig 350% større end kontrolplanterne og var langt sundere end dem.

Sektion 3 i "Koden" viser tilsyneladende den samme molekylære struktur i DNA som vores kode. Men pludselig er der flere mulige tydninger. I linie to og fire, i den femte kolonne eller det femte grundstof til venstre - er det mon silicium? Eller er det atter fosfor, som i menneskets DNA? Eller er det fosfor på højre side, hvor der lige neden under i sektion 4 er en tilsvarende halvhelix formet DNA-streng igen, men nu med silicium på venstre side, mens der lige under i sektion 4 pludseligt er fremkommet en hel ny slags DNA-streng?

Sektion 4 har en S-formet og en W-formet DNA-streng. Måske er den lille fyrs DNA som halvdelen af vores på den ene side, men en hel anden slags på den anden side. Eller måske råder han over 2 forskellige slags DNA. Eller måske kombineres hans DNA i to strenge som vores, mens han har en enkelt streng af den nye W-slags vævet imellem/udenom/indenom, så det hele bliver en tredobbelt-helix. I al fald, efter diagrammet er hans DNA langt mere kompliceret end vores.

For det hele handler vel om den lille fyr med de store øjne og det store hoved, men med korte arme og ben. Hans højde er også angivet til højre for ham som kun 104 cm eller 3 fod og 4 tommer.

Det nye lange lodrette tal i DNA-underafdelingerne i sektion 3 og 4 er tillige 525,000 enheder højere end menneskets i den venstre figur, og DNA'et bliver derved mere komplekst. Interessant nok, har Carl Sagan også tegnet dette højere tal i hans snarligt efterfølgende publicerede illustrationer af det allerede udsendte signal, som i virkeligheden indeholdt det førnævnte lavere tal. Har korncirklens skabere nu bekræftet eller efterlignet det nye tal fra hans senere illustrationer? Har han haft adgang til hemmelig klassificeret viden om emnet? Eller...?

Den ejendommelige W-formede DNA streng til venstre for tallet har kun 6 trapper per "etage", i stedet for 10 som hos os. (Tæl de grupper af sorte firkanter diagonalt fra fyrens øreområde frem til den næste "etage", hvor mønstrene gentager sig.) Hvad kender man til DNA-strukturer med kun 6 trapper?

Den DNA-type med 10 trapper, som jordens levende væsner bruger, er kaldet 3'5' DNA, fordi hjørne nummer 3 i centrets kvælstofholdige molekyler bliver brugt til viderebinding af DNA'ets dele. Der er dog et andet slags DNA, kaldet 2'5' DNA, fordi hjørne nummer 2 er brugt til viderebindning i stedet for. Vores egen genetik har dog af ukendte grunde udviklet en immunitet mod at organisere sig i 2'5'-DNA.

Red Setter, DNA-ekspert på verdensplan, studerede korncirkeldiagrammet og eksperimenterede i flere dage med DNA-modeller, som var baseret på korncirklens nye 6-drejede form. Han fandt, at kun 2'5' DNA kan organisere sig i den viste 6-drejede streng. Ingen har publiceret den opdagelse før ham - og derfor har ingen, så vidt det vides, som evt. ville lave korncirklen kunstigt eller bestille den, haft det nødvendige forhåndskendskab til den detalje af indholdet.

Dustin Brand, forfatter til en af de dybeste analyser af de omtalte korncirkler, skriver, at et DNA med siliciums alternative atomiske struktur vil kunne forbinde sig med de mere kantede (de har kun 6 trapper) ekstra strenge. Er det rigtigt, er der en sammenhængende intern logik i samtlige af korncirklens DNA-sektioner.

Der er et patent kørende i USA på brugen af et tredobbelt-helix formet DNA i det kortvarige øjeblik, man kan holde det samlet ved siden af vort normale DNA. Processen skal bruges til at udskifte gener, tilføje nye gener eller fjerne gener - dsv. til genmanipulation! Stor fortrolighed med den udvidede form for 6-10 DNA kunne måske derfor bruges af også den lille fyr til at forandre egen eller andre væsners genetiske sammensætning.

Til sidst - Hvor mange af fyrens slags er der tale om pr. år 2001? Korncirklen siger 12,7 milliarder i forhold til jordens befolkning i 1974 på 4,2 milliarder.

Sektion 5 viser, hvor han er. En astronom, som har studeret 60 opdagede solsystemer, siger, at finde et tilsvarende solsystem med 9 planeter og samme størrelsesorden som vores, er så usandsynligt, at korncirkelsektionens sol og planeter nok må referere til vores eget solsystem. Den lille fyr har tre planeter ophøjet under fødderne: Mars, Jorden og en del af Jupiter. Man gætter på, at Jupiters opsplitning i fire firkanter refererer til nogle af dens måner. Så der står, at den lille rumbroder er til at finde (eller oprinder fra) disse steder.

Sektion 6 er en beskrivelse af instrumentet, som denne besked (korncirklen) er sendt med. Den måler 805 m på tværs, og er altså næsten 3 gange større end verdens største radioteleskop.

fig. 20 (foto: Ulrik Kox)

Her ser man tydeligere den grafiske sammenligning af korncirklens sidste sektion (øverste venstre hjørne) og korncirklen fra året før. Cirklerne i det tidligere mønster er blevet til stiliserede firkanter i den nye korncirkelsektion. Indicierne, for at vi her taler om sendingsinstrumentet, er, at den tidligere korncirkel var placeret ved siden af et af vores radioteleskoper, og at dens mønstre er gentaget i den nye korncirkelbesked det tilsvarende sted, som vores kommunikationsudstyr var i vores selvbeskrivelse. Sendingsmekanismen kan man gætte på - måske er der en fokuseringsskærm i midten med kræfter indhentet fra begge sider, måske noget helt andet.

fig. 21 (samenligning: Paul Vigay)

Figur 21 opsummerer de forandringer, der er beskrevet ovenfor, men set til venstre på et fotografi af selve korncirklen. Nogle af forskellene på det oprindeligt udsendte radiosignal og korncirkelsvaret er vist med rødt i den højre graf.

Så her har vi beskrivelsen af et slags rumvæsen, modtaget i form af en korncirkel.

Korncirklens oprindelse

Man spørger så, hvem mon har lavet korncirklen "Koden"? Almindelig forfalskning er i min forståelse udelukket bl.a. i kraft af diskussionen om den nye viden om DNA, som falder i hak med den smule, som højst få videnskabsmænd på verdensplan hidtil har vidst om emnet.

Det kan være, at korncirklen "Ansigtet" er et billedpostkort til vores kreative side, og at "Koden" er et efterfølgende matematisk brev til vores intellekt.

Der er også den hypotese, at rummænd har sendt det. En indvending kunne nemlig være, at vores oprindelige radiosignal først vil nå det stjernesystem, det sigtede på, om 23,000 år. Modargumentet vil så igen være, at måske har disse rummænd en eller flere sonder omkring vores planet eller anden avanceret teknik, der kunne opfange signalet undervejs. Og de har så valgt at besvare os relativt hurtigt og på et tidspunkt, som er en vigtig forandringstid i vores historie - og hvor vejen er banet og vores nysgerrighed åbnet via vores oplevelse af mere og mere komplicerede korncirkler igennem de sidste 20 år.

En anden indvending mod rummænds-postulatet er, at ville rumfolk besvare vores besked, ville det ligeledes blive sendt som et radiosignal eller blive sendt til de brede masser af mennesker via TV. Modargumentet hertil kan nu være, at et radiosignal er meget kortvarigt og måske vil kunne holdes hemmeligt indtil videre, hvorimod TV på den anden side er anmasende. Alle og enhver kan derimod besøge en korncirkel, men ingen er tvunget til det eller til at acceptere dens eventuelle ægthed. På den måde er korncirkler et diskret medie, og vi kan rumme dem og deres beskeder i individuelt tempo.

Der er også en "sammensværgelsesteori", som Richard Hoagland hælder til. Hoagland var en af astronomerne, som udtænkte den oprindelige besked på guldpladen, og er en tidligere toparbejder i NASA. Han mener, at hemmelig forskning allerede for længst er blevet gjort på hasarderede rumvæsner og deres DNA, og at noget af informationen her er blevet "lækket" til verden i en korncirkel, skabt ved hemmelig satellit-teknologi, af en rebelsk fraktion i den amerikanske statsorganisation, som ved besked. Han forklarer dog ikke, hvordan en satellit vil kunne gøre det. Også denne hypotese går ud fra, at rumvæsner er reelle.

Frank Drake, astronom, var både assistentarkitekt til det oprindelige radiosignal og dengang direktør for centret med Arecibo radioteleskopet, som er et af verdens største. Han er nu lederen af SETI, "the Search for Extra-Terrestrial Intelligence" (søgen efter udenfor-jordisk intelligens) og SETI har lyttet efter radiobeskeder fra rummet siden 1984. Størrelsen af SETI's amerikanske statssponsorerede budget er baseret på antagelsen, at grundet de astronomiske afstande i Universet, skulle radioteleskopisk aflytning være den eneste reelle måde at opfange interstellar kommunikation.

SETI har officielt forsøgt at bagatellisere nogle af argumenterne opsummeret i denne artikel, dog uden at svare på indvendingerne mod deres egen argumentation. Efter korncirklen "Kodens" opståen, har NASA dog pludseligt annuleret SETIs årtier gamle kontrakt på Arecibo radioteleskopet, selv om NASA kort forinden havde betalt dyrt for en modernisering af faciliteterne.

Alle andre udgivne teorier, jeg har set, som affærdiger disse korncirkler, ignorerer simpelthen indholdet eller detaljerne i "Koden", hvilke matematisk set ikke kan være tilfældige.

Retursvar på korncirklen sendes feb. 1, 2003

Et venligt, verdensomspændende retursvar på disse formationer vil blive sendt ud i rummet fra både store og små radioantenner og via fælles visualisering og meditation d. 31.01.03 - 2.02.03. Klik her for info om projektet.


e-mail: jonah102@gmail.com