Copyright 2001 Jens Thorning
Oven for marken finder vi Thieberg, der kan tolkes som Tingbjerg (altså folkeforsamlingens sted) eller Tirs eller Tyrs bjerg, ligesom vi f.eks. i Jylland har Thisted, Tinghøj o.lign.
Formationen bestod af syv symboler og 13 cirkler, heraf et påfaldende stort solkors centralt i formationen. Solkorset er kendt fra både helleristninger og tidlige middelalderkirker. Tre af cirklerne var omgivet af halvcirkler. Den aflange formations udstrækning i meter har jeg ingen oplysninger om. Men den synes at være af tilsvarende størrelse som de kendteste fra Sydengland.
Bestyrtelsen over den usædvanlige formation blev ikke mindre af, at en mand, der aldrig nævnes ved navn og angiveligt ikke er set siden, 10 dage senere ved hjælp af metaldetektor lokaliserede tre metalplader, alle i de cirkler i formationen, der er omgivet af halvcirkler - en af guld, en af sølv og en af bronze. De blev fundet i godt en halv meters dybde. I alle tre var der indgraveret nøjagtigt samme piktogram som korncirklen, ned til mindste detalje.
To af pladerne blev indleveret til undersøgelse i bl.a. det tyske tekniske instituts afdeling for materialeforskning i Berlin. Den ene bestod af 99,9 pct. rent sølv (ingen legering), den anden af en legering af kobber og tin (bronze) i det af det tyske teknologiske institut angivne standard-forhold (DIN), ca. 9:1.
Om guldpladens materielle kendetegn er kun at sige, at den - ifølge forfatter og bidragyder til det grænsevidenskabelige tidsskrift Magazin 2000Plus, Markus Schlottigs oplysninger - vejede 7 til 8 kilo og målte 18 centimeter, for den heldige finder har ikke villet give den fra sig til forskning. Guldpladen kendes udelukkende fra fotografier, der blev sendt uden afsender til tyske forskere to år senere. Det fremgår af disse fotos, at pladen enten er i to stykker, eller at der kun er halvdelen tilbage. Korncirkel-forskeren Andreas Müller gør opmærksom på, at det ingenlunde er bevist, at der overhovedet eksisterer en guldplade; sølvpladen kan f.eks. være blevet forgyldt og derpå fotograferet.
Har en dygtig og hovedrig kunstner, eller flere kunstnere, med adgang til kostbare metaller, i løbet af 10 dage kunnet kopiere piktogrammet i kornet på tre metalplader og grave dem ned!
Eller har de fremstillet pladerne først og korncirklen bagefter? Andreas Müller nævner forlydender om, at en eller flere lokalaviser fik tilsendt fotos af pladerne, dagen FØR korncirklen blev opdaget…
Forfatteren Markus Schlottig skriver i sin bog om Grasdorf piktogrammet, "Der Schlüssel zum Garten Eden" – som er stærkt inspireret af Erich von Däniken og ikke mindst Zecharia Sitchin (Den Tolvte Planet m.m.) - at han har haft adgang til at se sølv- og bronzepladerne (formentlig hos den nuværende ejer, erhvervsmanden). Måske har han også set guldpladen, for så vidt den eksisterer, siden han kender dens vægt og diameter. Schlottig hævder i modsætning til andre, at pladerne blev fundet samme dag som cirklen, og konkluderer: "Det faktum, at pladerne først blev opdaget efter fundet af piktogrammet, udelukker, at spøgefugle kan stå bag cirklen."
Kommentar: Med mindre samme spøgefugle stod bag pladerne.
Men, som Andreas Müller kraftigt påpeger, er spørgsmålet om korncirklen, som han ikke selv har undersøgt, men som han ikke umiddelbart har nogen grund til at betvivle er ægte, dvs. ikke-menneskeskabt, og spørgsmålet om tavlerne, to forskellige ting.
Det gælder om at holde hovedet koldt - der var hedebølge, også i Danmark, den sidste uge i juli 1991.
Vi antager med Andreas Müller, ud fra den avancerede, gennemførte geometri, kornets tilstand o.a., at Grasdorf korncirkel er ægte. Ægtheden bliver ikke mindre af, at der kort efter blev afsløret menneskeskabte korncirkler i Slesvig-Holsten, måske snarere tværtimod. Så må nogen have fået den idé at producere tre metaltavler efter olympisk medalje-forbillede, forsyne dem med piktogrammet og grave dem ned i 65 centimeters dybde uden at markens ejer, Herr Werner Harenberg opdager noget - med mindre han selv er med i den kreds af "lokale spøgefugle", som Andreas Müller har på fornemmelsen, står bag tavlerne.
Sølvpladen består af 99,9 pct. sølv. "Det er ikke muligt at producere så rent sølv i dag", skriver Markus Schlottig. Altså, underforstået, pladen er enten fabrikeret på en anden planet, hvor der findes rent sølv, eller tilbage i Romertiden. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om datering af tavlerne fra laboratorie-undersøgelser. Andreas Müller peger på, at en moderne plov rækker dybere end 65 centimeter og for længst må have vendt op og ned på jorden, så tavlerne var kommet for dagens lys, hvis de var SÅ gamle…
Der monne Atter
vidunderlige
gyldne Tavler
i Græsset findes.
I aarle Oldtid
havde dem ejet
Gudernes Förer
og Fjölnes Slægt.
Agrene vokse
uden at saas
...
(Ældre Edda: Vølvens Spådom, fra Mythologi Lexikon)
Først et blik på tysk oldtidshistorie: Vi finder intet Stonehenge, ingen Solvogn, intet Gundestrup-kar. Karl den Store, missionærer og biskopper har fjernet så mange fysiske spor af hedenskabet som muligt. Den Hellige Bonifatius lod Irminsul, Den Hellige Eg, fælde. Der er og har længe været et traumatisk behov for nationale samlingssymboler med forbindelse til den glorværdige, ukendte fortid i de vidtstrakte skove og sumpe, sparsomt beskrevet af andre folkeslag som romerne (Tacitus: Germania), frankerne (Widukind: Saksernes historie) og endelig nordboerne (Vølsungesagaen, forlæg for nationalepos'et Niebelungenlied). Politisk korrekte, post- og nymoderne forskere har ligefrem hævdet, at germanerne aldrig har eksisteret; de er blot en diffus fællesbetegnelse for alle mulige brogede folkeslag i et geografisk felt. Externsteine kaldes for et romersk Mithras-tempel.
Den 9. november 1989 falder Muren. Den 23. juli 1991 afsløres korncirklen nær Externsteine. I Markus Schlottigs bog kombineres cirklen, tavlerne og nordisk-germansk mytologi ved hjælp af følgende associationer:
Thieberg, dvs. Tingbjerg eller Tyrs eller Tirs Bjerg er tinghøjen over "Idasletten, hvor Aserne mødes" til rådslagning eller ting.
Grasdorf, dvs. græs-torp, landsbyen med græsset, er marken, Idasletten, hvor "Aserne genfinder de vidunderlige gyldne tavler (i græsset)".
Idet kornet lagde sig ned, blev ageren (marken) som usået, altså gik strofen i Vølvens Spådom, "agre vokser uden at saas", i opfyldelse, omend så at sige på hovedet.
Eftersom de to vers ER indtruffet, vil det efterfølgende forhåbentlig også blive fuldbyrdet:
Tavlerne bliver tidligere i Vølvens Spådom, i den gyldne, fredfyldte periode inden Balders død, anvendt af Aserne til leg og spil. Nu er det imidlertid alvor, for ifølge Schlottigs tolkning viser piktogrammet de 10 planeter i vort solsystem inklusive Solen og Månen - Jorden repræsenteres af "jorden" - i marts 1997, hvor kometen Hale-Bopp huserede. Kometen er ikke afbildet i kornet, men på bronzepladen til venstre for Solen (solkorset).
Der er andre tolkninger. På en amerikansk hjemmeside, "God's Hidden Mysteries", hedder det: "Dette er den eneste korncirkel skabt af Gud." Figurerne er nemlig symboler for tiden fra Skabelsen til Tusindårsriget!
