Vibrationer, lyde og musik

Korncirkelmusik:

Formationens geometriske dele,
deres indbyrdes talforhold,
korresponderende musiktoner
og mulige melodier.

copyright Jonah Ohayv july 2001

Baggrund

For fuldt ud at forstå det følgende, kan det anbefales at sætte sig ind i følgende artikler - De er essensen af den udgivne forskning om emnet indtil nu:

1. http://www.cropcirclesecrets.org/hawkins.html

2. http://www.cropcirclesecrets.org/crop_circles_diatonics.html

3. http://www.cropcirclesecrets.org/crop_circles_theorems.html

4. http://cropcircleconnector.com/ilyes/ilyes16.html

5. http://www.cropcirclesecrets.org/hawkinsb.html
.... og evt. de følgende sektioner

6. http://www.cropcircle-archive.com/intro.html under "Hawkin's theorems"

7. http://cropcircleconnector.com/Dutch/CROPCIRCLESAN%20QUANTUMMECHANICS.html

8. http://www.cropcircleresearch.com/articles/harmonics.html

Opsummering

Musiktonerne ud fra vores sædvanlige referenceramme (C-dur), svarende til et klavers hvide tangenter, svarer også til bestemte antal af svingninger bestemte steder på en udstrakt streng, eksempelvis på en violinstreng. Disse antal svingninger er kendte og kaldes diatoniske talforhold. Freddy Silva introducerer emnet og viser talresultaterne under de nævnte kilder nr. 1 og 2.

Gerald Hawkins, astronom, har brugt den geometriske bevismetode (vores almindelige logik brugt på forhold mellem formers placering og størrelse, liniers længde osv.) på mange korncirklers dele. Han har bevist, at i den enkelte formation er disse dele ofte indbyrdes forbundne til hinanden i de ovennævnte diatoniske talforhold, og på sin vis kan disse forhold derfor "oversættes" til en samling af bestemte musiktoner fra bestemte oktaver. Der kan være mange forskellige toner i en formation, og oftest er den samme tone = talforhold fundet flere gange i samme formation. For hans geometriske læresætninger, metode og eksempler på hans resultater, se kilder nr. 3, 5 og 6 og Ilyes' opsummering i kilde 4.

Med en computer, kan man "rette" de skævvinklede luftfotos af en korncirkel, som er taget så tæt på som muligt og med traktorsporene så parallelt som muligt, til fotos, der viser korncirklen, som den vil ses direkte ovenfra. På disse fotos kan man lave de geometriske udregninger, som resulterer i brøker eller talforhold mellem delene, nogle af hvilke kan være diatoniske (musikalske) talforhold. Paul Vigay, som er computerekspert, har lavet en metode til at ordne disse talforhold, så de slutteligt laver en slags melodi.

Han har også fundet en anden metode, hvor computeren tæller antallet af pixels (prikker, som f.eks. i et avisfoto) sammen i hver linie af slutfotoet - nok fra venstre til højre eller øverst til nederst - afrunder tallene og derefter oversætter disse til tilsvarende toner i den samme sekvens. Derefter finder hans computerprogram en passende skala, tempo (hastighed) og instrumentalvalg til stykket, og det bliver indspillet. Du finder hans forklaring plus et eksempel fra hans korncirkelmusik under kilde 8, og information om David Kingstons CD'er under kilde 9.

Forresten er en enkelt sang med korncirkler som emne, "Corn circles", udgivet af gruppen The Waterboys på CD'en "Dream Harder". Det er blød rockmusik.

Videreudvikling

Der har længe været mistanke om, at en afgrænsende og beskyttende lydbarriere sættes ned omkring en formations ydre grænser og måske også de indre deles grænser - for at fokusere skabelsesenergiernes virkning. Se specielt Ilyes' detaljerede model, som begynder her, og Martin Keitel's grafiske model, der starter her. Men spørgsmålet om, hvorvidt en lydvibration eller sammenhængende lyd er brugt i selve skabelsesprocessen, er forskelligt fra spørgsmålet om, hvorvidt de harmoniske geometriske proportioner i den færdige cirkel bagefter kan laves om til musik.

Kan vi få en ide om formernes indbyggede virkninger på os gennem at høre den tilsvarende musik og mærke, hvad det gør ved os? Vi ved alle, hvordan et stykke musik eller bare en serie af toner kan påvirke vores stemning, energiniveau, følelser, endda krop. Tænk bare på rislende vand, din favorit klassiske musik, lydhealing og ultralyd som behandling i scanning og massage.

"Oversættelsesmetoderne" til korncirkelmusik er dog kun i begyndelsesfasen.

En korncirkel har jo intet objektivt venstre og højre, op og ned, - det afhænger af synsvinklen, og måske vil hver ny synsvinkel give sine mulige melodier. Musikstykket kunne også spilles baglæns eller "sidelæns". Eller man kunne i stedet udregne tonerækkefølgen fra en symmetrisk cirkels midtpunkt til dens yderste kant - men mange "korncirkler" har jo andre former end den cirkulære, og selv de fleste "cirkulære" formationer er faktisk lidt elliptiske og har desuden mindst een asymmetrisk del.

Det kan tillige tænkes, at den rækkefølge, som de fundne geometriske forhold er indordnet, er variabel, og derved får vi forskellige rækkefølger i tonerne. Fra analysen af stråenes overlapningsmønstre, er det også højst sandsynligt, at en korncirkels dele er skabt i en rækkefølge af konstruktions-og skillelinier, kurver, spiraler osv., som er helt anderledes end vores computertekniks side-til-side pixellinier.

Valget af musikdelenes skala, intervaller, rytme, tempo, frasering, styrke, instrumenter og mange andre musikparametre må være et resultat af komponistens/programmørens smag og er nok ikke dikteret fra mønstret. Ang. metode nr. to, fortsættelsen fra de fundne enkelte toneværdier til et færdigt musikstykke med lange kombinationer af toner og specielt med akkorder må ligeledes bygge på forskerens smag og den stemning, han vil formidle. Det vil sige, som jeg her forstår teknikken, at der er virkeligt mange mulige musikstykker, der kunne baseres på det samme geometriske mønster.

På den anden side, er enhver melodi fra en bestemt korncirkels beregnede forhold nok en delsandhed. Hvis man så kombinerer flere musikstykker fra den samme formation i en slags mini-symfoni, vil man måske få et fler-dimensionelt tema, en fælles stemning. Og hvis flere komponister laver flere variationer, begynder vi at finde mulige fælles elementer.

For en teoretisk dybsindig artikel, hvor korncirkelmønstrene er sat i forhold til harmoniske strengevibrationer, som er adskilt fra lyde herunder musik, læs Bert Janssons indlæg under kilde 7.


Har du ekspertise i noget af ovenstående, vil vi gerne høre fra dig.

e-mail:jonah102@gmail.com