Y1186582
Korncirkler: Skitur i sommernatten
Jyllands-Posten
3
august
2001
Hvor svært er det - om overhovedet muligt - at lave en korncirkel? Vi satte
os for at undersøge sagen. På en hvedemark i Vestjylland spændte fire udsendte
fra Jyllands-Posten langrendsskiene under fødderne og lavede
danmarkshistoriens største korncirkel.
Af Stig Matthiesen
Kursen er sat mod Vestjylland. Bag i
fotografens bil ligger langrendsskiene, høstbindegarnet, kaffekopperne,
vandflaskerne, lommelygterne, soveposerne og ikke mindst de netop
udprintede korncirkeltegninger.
Månen hænger på vores venstre side og skinner ud over det flade landskab
mellem Ikast og Holstebro. Vi har en mission en opgave, der skal
løses. Den ultimative drøm i disse danske sommerdage. Vi vil skabe
vores egen korncirkel. Kan det overhovedet lade sig gøre?
Der har ikke været tid til nogen forudgående træningslejr. Vi har kastet
os ud i opgaven, fordi vi ganske simpelt ikke kan lade være efter
flyveturen hen over den magiske korncirkel på en mark ved Frijsenborg i
nærheden af Hammel.
Det er således fire amatører i ordets bogstaveligste forstand der
kører mod vest, mens udskrifterne studeres, og beregninger foretages.
Den samlede matematiske viden i bilen er dog til at overse, så da vi
sidder bøjet over kaffekopperne på en mark tæt på havet, diskuteres
strategien stadig: Hvor stor skal cirklen være? Hvordan er det lige, vi
gør det? Hvor skal den ligge?
Den rette mark
Efter en del kørsel i mørke markspor og adskillige rekognosceringer i
havremarker, bygmarker og anden vegetation ender vi i en hvedemark, der
ligger ud til hovedvejen mellem Lemvig og Ringkøbing. Vi befinder os
nogle få kilometer nord for Bøvlingbjerg og blot 100 meter fra de
yderste huse i landsbyen Fjaltring.
Månen er forsvundet bag skydækket. Stedet er perfekt, erkender selv
fotografen, der allerede har været på adskillige løbeture inde i
traktorsporene, hvor der tjekkes kornhøjder, tilgangsveje og andre
vigtige ting.
Mens høstbindegarnet, skiene og de andre remedier tømmes ud af bilen,
fortsætter diskussionen om korncirklens tilblivelse.
Der tegnes på papirlapper, slidte langrendsski og laves skitser af
bøjede halmstrå. Fotografens bil, der tidligere på vores færd var ved
at trille ned ad en skråning, mens idéudvekslingen var på sit højeste,
er nu gemt væk.
På et tidspunkt er vi ved at blive overraskede af en bil på landevejen,
men med stor elegance og overbevisning kaster vi fire voksne mennesker
os i dækning mellem stråene.
Nu er vi klar til opgaven næsten.
Mens vi ifører os skistøvlerne og spænder bindingerne, diskuteres
korncirklens form og opbygning fortsat. Først da det sidste gaffa-tape
snurres rundt om en af korntrampernes støvler og ski, begynder
brikkerne for alvor at falde på plads.
60 meter bindegarn
Kvinden i vores selskab placerer sig på et strategisk udset punkt på
hvedemarken. Operation korncirkel kan begynde. Klokken er allerede
01.30. Det er næsten fem timer siden, ekspeditionen kørte fra Århus.
Med en 60 meter lang snor af høstbindegarn om livet begynder skribenten
at træde skråt til venstre, mens linen forsøges holdt udstrakt. I
sporet lige bagved ligger fotografen og tredjemanden. Vi tramper mod
danmarksrekorden i diameter i korncirkel: 120 meter. Efter en halv
times kørsel i hvedemarken rammes udgangspunktet med centimeters
nøjagtighed.
Sveden løber af os, og der drikkes vand. Nye beslutninger om næste træk
foretages. Denne gang bruger vi blot 30 meter line til cirklen. Kvinden
i vores midte forsøger at stå fast med linen, men det er svært, når der
hænger en skiløber i den anden ende, der vil lave korncirkler.
Tredjemanden smider sig i hvedemarken, da anden cirkel er færdiggjort.
Syren i benene begynder at sætte sig. Fotografen er i perlehumør, selv
om det er under vanskelige arbejdsforhold, han forsøger at forevige
processen.
Landevejen ligger fortsat øde hen. En hund gøer i det fjerne, mens de
karakteristiske vindmøller i horisonten knap nok høres. På himlen har
stjernerne overtaget magten for en kort stund. Men lyset er ved at
vende tilbage.
Vi arbejder under pres. Nye ideer opstår og bliver til virkelighed.
Vores navigationsudstyr er mangelfuldt. En brækket tommestok og en
rødstribet vejpæl kommer man ikke langt med. Men vi klarer os. Vi har
viljen, selv om kræfterne er ved at slippe op hos enkelte af
ekspeditionsdeltagerne.
Lys i vinduerne
Der er ikke tid til slendrian. Der er ikke plads til at råbe til
hinanden. Vinden har lagt sig, og lyden af stemmer virker larmende i
stilheden. Himlen hænger højt i Vestjylland. Der begynder at komme lys
i landsbyens vinduer. Vores tekniske formåen halter en smule, da vi
skifter cirklerne ud med andre figurer. Vores skiteknik er ikke
finpudset i sommervarmen, selv om vi hele tiden gør nye opdagelser i
sommernatten.
Pludselig får fotografen kolde fødder eller noget, der ligner. Han
genoptager løbeturene i hvedesporene. Han vil væk, inden byen vågner,
og vi bliver opdaget.
Knap tre timer
Men korncirklen er gået os i blodet. Vi er ikke færdige. Vi har flere
ideer, der burde afprøves.
Da vi sidder i bilen med alt vores grej, er lyset for alvor på vej ind
over land. Der er gået knap tre timer, siden aktionen gik i gang.
Tredjemanden fastslår, at han blot 24 timer tidligere ikke umiddelbart
havde forestillet sig at bruge natten på at stå på langrendsski på en
kornmark i lavlandet.
I høj fart kører vi mod Bovbjerg for at sove i klitterne. Men vi ændrer
kurs.
Fire mennesker i soveposer med gaffa-tape overalt og ski og stave i
bilen, det ser ikke helt godt ud.
Bilen pakkes om
På en skovvej bag høje graner pakkes bilen om, så ekspeditionsudstyret
ikke flyder overalt.
Da en lastbil i høj fart pludselig dukker op i en støvsky på grusvejen,
dækker vi skiene, stavene, høstbindegarnet, lommelygterne og
soveposerne, der ligger smidt i skovbunden.
Det ser overhovedet ikke mistænkeligt ud.
Det er vel ethvert normalt tænkende menneskes ret at stå i en skov
klokken fem om morgenen på en augustdag og vurdere, hvilken farve
smøring der skal under skiene!
De første tilskuere
Da den sidste kaffe, teen og de livgivende italienske dråber boblevand
er skyllet ned, styres ekspeditionsdeltagerne med sikker hånd mod
udgangspunktet med tredjemanden sovende på passagersædet. På det
tidspunkt holder de første morgenbilister allerede ude ved korncirklen
nær havet.
"De kan umuligt være menneskeskabte," fastslås det ret hurtigt. Men hvem
er det så?
Næste gang laver vi en korncirkel, hvis lige ikke findes magen til, er
vi enige om. Og vi fascineres af tanken om at se vores helt egen
amatøragtige korncirkel fra luften.
Gerne ombord i et
rumskib.stig.matthiesen@jp.dk
Billedtekst:
NATTENS GERNINGER - En mark undersøges af skribenten, men fravælges til
fordel for en hvedemark. Derpå går det løs med ski og bindegarn i knap tre
timer.Foto : CARSTEN INGEMANN
Alt materiale i Polinfo er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse.
En del artikler i Polinfo indeholder links til andre websites. Polinfo påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte.
|
|
