Til forsiden
Polinfos databaser indeholder lige nu 6.113.783 artikler
Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 47 14 50 - Fax: 33 11 56 28 - Email: info@polinfo.dk
 

Ny søgningListe tilbageListeListe fremArtikel tilbageArtikel fremPrintHjælp

Artikel: 35 af 39

Z3113791

Korncirkler: Mystikken breder sig
Politiken 9 juni 1998, 1 . sektion side 16
Af Jakob Markers
Af Jakob Markers

Bagsidens yndlingsorgan - UFO-nyt - har heldigvis ikke i løbet af vinteren glemt, at der er noget, der hedder uforklarlige korncirkler i høstklare marker. Bladets medarbejder Ole Henningsen redegør i det seneste nummer for de danske cirkler, der i 1997 kunne observeres på marker ved Holeby, syd for Maribo på Lolland. Man er så småt ved at gøre sig klar til dette års.
Cirkler af nedlagt korn med tilhørende udløbere i stangformede stier blev først rigtig berømte efter observationer i Sydengland får et årti siden. Mange teorier blev fremsat, herunder naturligvis den nærliggende, at der var landet en flyvende tallerken på stedet en nat.
Denne besnærende forklaring kom ind som en klar nummer to efter Bagsidens vinderforklaring dengang: At nogle drenge havde lavet cirklerne med en tromle.
Det er desværre en prosaisk forklaring af samme art, som UFO-nyts Ole Henningsen - væk er mystikken - når frem til efter behandling af sit fotografiske materiale fra i fjor.
Allerede da var Henningsen så sikker i sin sag, at han tilbød personligt at frembringe en sådan korncirkel, hvis en landmand ville stille et passende areal i en mark til rådighed.
Det var der ingen landmand, der ville ('Hwa sgu sånnoget tøjeri gør' godt fo?'), men tilbuddet står stadig ved magt. Efter de gældende kornpriser fra 1997 vil en sådan høstmanko løbe op i en skallet 50er, så det bør egentlig ikke afholde nogen. Videnskabens pris har altid været høj, men har oftest tjent sig mangefold hjem igen.
I UFO-nyt findes bl.a. beskrevet 1997-cirklen ved Nybøllegård, hvor det ses, at ved slutningen af den vandrette gang, på tværs af cirklen, har aksene lagt sig ned over de bøjede aks i selve cirklen, hvilket er noget helt nyt.
Ole Henningsen påpeger også i UFO-nyt, at cirklerne var ret uregelmæssige i formen ude i kanten. Det tror Bagsiden godt, at vi kan give en forklaring på, men vi skal ikke kloge os.
Det påpeges også, at Holeby-cirklerne alle kan nås via såkaldte sprøjtespor i marken, altså de almindelige traktornedlagte baner i kornet - dvs. man kan strengt taget godt komme derind uden at efterlade forbryderspor.
Men vi formidler gerne den oplysning, at evt. interesserede landmænd kan få besøg af cirkelmager Ole Henningsen og hans forsøg, når kornet står højt. Man kan ringe til UFO-nyt på tlf. 70 20 11 22 for nærmere aftale.
Og Bagsiden skal sandelig nok følge processen og re-fundere de 50 kroner, det måtte koste den modige landmand.



Stednavne:
Holeby  Danmark         
Emneord:
Overtro           

Alt materiale i Polinfo er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse.
En del artikler i Polinfo indeholder links til andre websites. Polinfo påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte.

Ny søgningListe tilbageListeListe fremArtikel tilbageArtikel fremPrintHjælp