Y1206012

Debat: Graffiti fra det ydre rum?
Jyllands-Posten
9
august
2001, 1
. sektion side 6
Af Peter Lindberg, Skovbrynet 10, Nødebo, Fredensborg
SOM Jyllands-Posten så udmærket har bevist, kan det lade sig gøre
at lave store præcise korncirkler med simple teknikker af folk, der
aldrig har prøvet det før og uden at blive opdaget.
Derfor er der ikke umiddelbart noget, der taler for, at det ikke skulle
være mennesker, der står bag korncirklerne.
Sebastian Vesterlund påpeger i Jyllands-Posten ganske rigtigt, at
forsøget ikke beviser, at der ikke findes korncirkler lavet af andre
væsener, men for at man med en vis rimelighed kan antage, at noget er
overnaturligt eller uforklarligt, må det kræves, at der ikke findes
nogen beviselig forklaring på fænomenet - men det gør der jo altså i
dette tilfælde med JP's forsøg.
De fleste vil nok også mene, at graffiti er menneskeskabt, selv om det
ofte ikke bliver opklaret, hvem der har lavet det, og det derfor
principielt ikke kan udelukkes, at en del graffiti er beskeder fra det
ydre rum.
Alt materiale i Polinfo er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse. En del artikler i Polinfo indeholder links til andre websites. Polinfo påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte.
|
|