"Ægte" korncirkler
Korncirklernes dronning
copyright Jonah Ohayv aug. 2001
(Klik på de mindre fotos for forstørrelser.)
foto ved Peter Sørensen
foto ved Steve Alexander
foto ved Mark Fussell
Den på flere måder mest spektakulære korncirkel af alle tider kom til korncirklernes yndlingsområde, Wiltshire i England, natten til d. 12.8.01: - i alt 409 cirkler (!) af mindst 13 forskelige størrelser, fra 23 m ned til 2 m i diameter, og placeret i bestemte, forskudte vinkler i forhold til hinanden. Disse skabte et hovedmønster, som var 240 m (!) bredt, dvs. fyldte det meste af marken. Rekorden for antal cirkler i en formation var hidtil 288. Cirkler med den komplekse mønstertype har indenfor de sidste 6 år kun haft 1, 2 eller 3 arme, mod den nye variations uhørte 6 arme.
Området Milk Hill er velkendt for sine korncirkler og var derfor overvåget den pågældende våde nat af mindst en "croppie" (korncirkelentusiast), som campede på bakken. Sent om aftenen fandt han formationens vedhæng (en lille ringfigur), men ingen cirkler. Grundet faren for både hurtig opdagelse og ansigtstab samt en bøde, tør ingen gruppe af "landskabskunstere"/"hoaxere" satse på at skabe en kompleks formation deromkring i dagslys.
Der var højst 7 timers mørke at gøre godt med denne regnende, blæsende nat, og der var ingen mudrede fodspor i de mange cirkler fundet den næste eftermiddag. Hvis mennesker fysisk skulle have lavet formationen den nat, havde de altså højst 420 minutter til at lave 409 cirkler, hvis areal var fra 3 kvadratmeter til 419 kvadratmeter hver. Ca. 15.600 kvadratmeter skulle dækkes helt pænt. I den tid indgår også udregning af vinkler, placeringer og størrelser samt eventuelle hvilepauser. Der skulle korrigeres for markens ujævne terræn og nogle meget dybe grøfter (i hvilket cirklerne også lå), så mønstret ville se regelmæssigt ud fra luften. Den indbyrdes koordinering i mørket skulle være præcis nok til at give disse resulterende luftfotos.
Et professionel landmålerfirma i USA har sagt, at det ville tage mellem halvanden og to dage i dagslys bare at finde og markere de mange nødvendige punkter. Var dette gjort om natten med det bedste udstyr, hvilket er baseret på satellitpositioner, ville det tage omkring 20 timer.
Det bedste cirkelforfalskende sjak i verden, "the Circlemakers", sagde også, at denne formation ikke ville kunne laves af mennesker på een nat. Mindst lige så vigtigt: Forskerne på stedet beskrev den strøgne, flydende måde, kornstråene lå på, som sublim, i modsætning til den sjuskede, unøjagtige trampe-kvalitet, man finder i kendte "fuske-cirkler".

fotos ved Stuart Dike
Biofysikkeren Dr. W. Leavengood fra USA har fundet alle de typiske, særlige biofysiske kendetegn på prøver taget fra korncirklen - som aldrig er blevet fundet på prøver taget fra kendte menneskeskabte cirkler. Kendetegnene er: Forlængede stilkeknæ, eksplosionshuller i en hel del "knæ" fra formationen (se fotos), indskrumpning af frø og en hurtigere og sundere vækst af samme frø senere, samt meget ualmindelige jernkombinationer i jorden under formationen. Alle disse ændringer var målt i forhold til kontrolmaterialerne udenfor formationen fra samme mark.
fotos ved Dr. Leavengood
Er det ikke nok til at sætte tankerne i sving, var der også en anden
spændende førstegangshændelse i Holland d. 7.8.01. Fysiker Eltjo
Hasselhoff er en af de få, som tør lave videnskabelige prøver inden for emnet, og hans positive resultater er udgivet i et anset videnskabeligt tidsskrift. Han og korncirkelforskerne Robert Boerman og Jan Bobbink var alene i en mark og i gang med at måle og undersøge en to uger gammel hollandsk formation, som havde en "hale" af 8 cirkler. De siger alle, at inden for en 10-minutters periode mens de arbejdede og uden nogen af dem så eller hørte noget, dukkede der en frisk tætvævet niende cirkel op allersidst på halen.
Vi har vel noget at leve op til her i Danmark.
Løse ideer om Milk Hill formationen: breve fra hjemmesiden "Swirled News" - 1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8. og
9.
E-mail: jonah102@gmail.com