copyright Claus Jørgensen juli 2001
Eks.: Udfra c giver alle disse brøker g'er: 3/1, 3/2, 3/4, 3/8 osv.
Udfra tonen f giver de samme brøker c'er, altså også brøken 3/4. 3/4 er altså et udtryk for c's svingningstal i forhold til f. Omvendt må f's svingningstal i forhold til c være den omvendte brøk: 4/3.
Det her med de omvendte brøker har nu mere matematik og teori at gøre end "samklang" at gøre (hvilket vil føre alt alt for vidt at redegøre for her), men på den måde findes der ikke noget (simpelt) talforhold, der ikke på en eller anden måde går igen i et toneinterval. Og da dette er tilfældet, kan jeg bestemt ikke se nogen grund til at gøre toneintervallerne til noget grundlæggende.
Talforhold er IKKE simple fordi de tilsvarende toner klinger godt sammen!!. Simple talforhold forekommer jo masser af steder - også i musikken. Menneskene har naturligt lavet musik over intervaller, der "klinger godt", og det gør de fordi toner med simple talforhold ikke "skurrer" i ørene. Men at slutte derudfra at de simple talforhold, der findes i korncirkler, skulle have en særlig forbindelse til musikken, kan jeg absolut ikke se nogen mening i.
Fuglene holder op med at synge når solen går ned. Og når solen går ned falder temperaturen. Men at slutte deraf, at det bliver koldere FORDI fuglene holder op med at synge virker på mig fuldstændig bagvendt.
MEN: Ordner man nu intervallerne i en skala - til "musikbrug" vil man kun kunne få talværdierne til at passe tilnærmelsesvis, for at det hele kan "gå op". En sekund er f.eks. hverken 9/8 eller 10/9 - men man må lave et kompromis derimellem (kaldet "tempereret stemning"). Og værre endnu: F.eks. "7" ligger mellem a og b, og "11" ligger midt mellem f og f#.
TALFORHOLD er "universelle sandheder" som også den vesteuropæisk musik knytter sig til - men den gør det altså kun i et vist tilnærmet omfang. Siden baroktiden har der eksisteret tabeller over musikkens talforhold - (flere hundrede forskellige!!!) - decimalbrøker med mange cifre. De mest brugte tabeller kan findes i ethvert "tykkere" musikleksikon - og de er alle "menneskeskabte": kompromis'er mellem de simple naturgivne talforhold og "nødvendigheder" for at få tonesystemerne til at gå op. En kompromisløs stemning efter de simple talforhold vil frembringe musik, der kun kunne spille i én toneart og tilmed simpelthen vil lyde pivfalsk!
Altså: Talforholdene i den vesteuropæiske musik BYGGER VIDERE på nogle grundlæggende universelle principper - og der kan, -"menneskevalgt"! -bygges videre (="kompromiseres") på MANGE forskellige måder.
P.S.: Brøkerne udtrykker FORHOLDET mellem svingningstallet (frekvensen) hos to toner (der klinger samtidigt eller efter hinanden). Afstanden mellem de to toner kaldes INTERVALLET mellem tonerne. Men to toner giver ikke noget musikstykke, lige såvel som 2 bogstaver ikke giver en novelle.
Er talforholdet simpelt (f.eks. den ene svinger 200 og den anden 300) opfatter vi det som velklang.
Hvad man kalder simple talforhold er naturligvis et definitionsspørgsmål. Jeg finder det ikke spor mærkeligt, at korncirkelmagere, der har lavet alle de smukke geometriske figurer også har brugt simple talforhold. Hvorfor skulle de da ikke det, når alt det andet er så fuldkomment. Det giver øjets æstetik ligesom simple talforhold i to klingende toner giver ørets æstetik.
Men det er uden sund sans at "give musikken skylden" for, at korncirkelmagerne vælger former, der er æstetiske for øjet. - Ligesom det ikke er musikkens skyld, at man har valgt at dele døgnet op i 2x2x2x3 timer (selvom afstanden svarer til 3 oktaver + en kvint) - eller tiden mellem 2 fuldmåner op i 2x2 uger (selvom afstanden svarer til to oktaver, hvor fint, det end klinger)!