Det er vigtigt at kunne skelne mellem spøgefuglenes "landskabskunst", eksotiske naturfænomener, og det, man i korncirkelkredse indforstået kalder den "ægte" vare. De internationale kriterier, som er brugt til at skelne mellem de tilsyneladende "ægte" og "falske" korncirkler er her opremset som en praktisk, forenklet oversigt og som tommelfingerregler til brug i kornmarken. En mere udførlig og nøjagtig liste findes under Jonahs engelske artikel "Crop-Circles Peculiarities" andetsteds her på hjemmesiden. Det er en detaljeret liste over næsten 100 kriterier for ægthed.

Emnet er ikke nyt, med derimod væsentligt i en seriøs diskussion om korncirkler og har været undersøgt længe. Her, som i stort set alle andre områder af korncirkelemnet, er der en del uenighed, og meget er stadigvæk ukendt.

På DR d. 31.8.00 viste Ole Henningsen, hvordan man med simpelt værktøj kan lave en korncirkel. Metoden er en gammel nyhed og har været brugt landet over siden 1995. Cirklen var også flot, men ville aldrig kunne vurderes som ægte i en kvalificeret undersøgelse, som den nu berømte Borum-formation er blevet. Ved "ægte" menes en formation hvor detaljerne og figuren peger på, at den er skabt med intelligens og af noget andet end fysisk menneskekraft eller ikke-bevidste naturkræfter. Viden i Danmark om korncirkler har nået pinde-målebånd-snor-og-bræt grænsen og kan nu med øget information springe til det internationale niveau.

I sagens natur har kornspøgefugle visse begrænsninger. Cirkler nær veje eller beboelse, også de meget store og detaljerede cirkler, må laves om natten i én arbejdsgang for at undgå afsløring. Arbejdet må foregå med håndkraft, da maskiner vil efterlade mærker i kornet, ligesom alt arbejde med cirklen må foregå indefra for at undgå nedtrampet korn.

Når en cirkel opdages, undersøger Dansk Korn-Cirkel Gruppe den på stedet, ved hjælp af bl.a. luft- og detaljefotos, opmåling og teknisk tegning, kompasaflæsning og vores egne sanser. Der er ca. 40 hovedfaktorer (her forenklet til 10 kategorier), der ifølge international erfaring ledsager ægtheden og atter ca. 30, der peger på menneskelig oprindelse.

På dette grundlag, vurderer jeg nu Oles formation. Foruden på tv at have set den færdige cirkel og klippet fra dens tilblivelse, har jeg fået 5 noget generelle fotos af den indefra. De kan ses her under år 2000 nr. 1.

Hullet i jorden fra pinden i cirklens centrum samt den lille nedtrådte sti ind til centrum tyder på menneskelig færden. Det nedlagte korn var i brættets bredde og ikke i de ret smalle veldefinerede baner med de helt elegante liggemønstre indeni mønstret, som er typiske for ægte cirkler. Kornaksene i den midterste afdeling pegede i alle retninger, og lå ikke envejs og finkæmmede side om side i bundter, som i de ægte. Kanterne omkring selve cirklen var ikke skarpe, og helikopterbilledet viste, at omridset af den midterste figur var ret sløret. Konklusion: Menneskeskabt.

Her følger de førnævnte 10 kategorier:

1. Kornet er lagt i smalle baner (ofte ca. 15 cm.) med klare grænser. Disse baner består af et antal enkelte kornbundter, hvor aksene i hvert er samlet parallelt og "strøget" stift. Bundternes overlapningsmønstre viser den rækkefølge, hvori kornet er lagt ned. Baner og bundter danner komplicerede, tilbagevendende mønstre inden i de enkelte dele af et hovedmønster. Derved får hele formationen en dyb 3-D virkning.

2. Blandt de komplicerede liggemønstre kan nævnes: Korn lagt i op til 5 overliggende lag, med hver sin egen systematiske retning; vævning af banerne som i en kurv; fastfrosne, bølgende bevægelser, der minder om vandbølger.

3. Hvede-, byg-, rug- eller rapsstråene knækkes ikke i processen, men lever videre sæsonen ud. Nogle gange rejser de sig mod solen, andre gange bliver de nede men vokser videre. (Det gælder om at undersøge kornet inden offentligheden kommer stormende til!)

4. Væggene eller kanterne langs cirklens dele er præcise og ikke slørede, dvs. det liggende og stående korn er skarpt og pludseligt adskilt. Ofte er der også regelmæssige kiler med samme afstand, størrelse og vinkel ud i det stående korn.

5. Cirkelcentrummerne er oftest bygget i 3-D og ekstremt indviklede. Dette er dog endnu ikke set i Danmark, idet vores bedste formationer indtil nu stadig kun er af moderat kompleksitet. (Vi er kommet der til, hvor England var for 10 år siden.)

6. I nogle cirkler er stråenes cellestruktur ændret. Stråets "knæ" bliver synligt forlænget og "forbrændt". Kernerne giver enten meget stærkere eller meget svagere efterfølgende planter end kontrolkerner. Jorden under stilkene er kemisk forandret.

7. Luftfotos viser en pæn og tiltrækkende form, som ikke er sjusket udført. Geometrien er korrekt og regelmæssig. I England er mange så matematisk komplekse, at det alene udelukker fysisk menneskeskabelse i en levende mark. Set fra jorden, stående inde i disse formationer, er det ofte helt umuligt at forestille sig deres samlede form (man er som rejsende i en geometrisk planteskov).

8. Dyrene og insekterne undgår cirklerne (specielt de nyformede) og vil hurtigt væk igen, hvis de kommer derind.

9. Cirklerne placeres ved højenergetiske steder, såsom nær kraftværker, radarcentre, gravhøje, hellige brønde, o.l. (I en ny formation mærker mange en særlig speciel energi).

10. I nogle nyligt formede cirkler, er der målbare elektromagnetiske forstyrrelser. Instrumenter som ure, kompasser, batterier, motorer o.l. virker udenfor cirklerne, men kan fungere forkert inde i dem.

Nu til vurderingen af Borum-formationen fra d. 3.8.00. Foruden at have undersøgt den i sammenlagt 6 timer, har jeg 32 detaljefotos af den indefra. Nogle kan ses her under år 2000 nr. 7.

Af disse 10 kategorier, var de 6 observeret og fotograferet (nummer 5 og 10 manglede, nummer 6 og 8 var ikke målt). Der var ikke et eneste tegn på menneskelig indblandning. Selve symbolet viser en intelligent skaberkraft. Konklusion: Ægte.