Lyde og former

uddrag af artikel copyright Ernst Rasmussen okt. 2001

At tankerne, og for så vidt også begreberne, allerede skulle findes som noget objektivt i verden og vores opgave består i at genskabe disse – er vel en af de mest ”stygge kameler” man kan byde vor tids intellektuelle materialister at sluge. – Ikke desto mindre må den kamel sluges! (eller bedre: gennemskues) før vi kan komme et afgørende skridt videre.

C y m a t i c s og t o n o s c o p e t er centrale stikord for det vi nu skal se nærmere på. Da disse ord dog næppe vækker genklang i manges bevidsthed vil jeg først orientere om en opdagelse der nok er mere kendt og som danner basis for tonoscopets konstruktion. Opdagelsen er gjort af den tyske fysiker Ernst Chladni der levede i 1800-tallet og lagde navn til de smukke mønstre der kendes som Chladni-figurer.

Nogle husker sikkert, fra fysikbøgerne, et mindre afsnit om akustik, der beskrev hvorledes man kunne frembringe forskellige interferensmønstre på en metalplade belagt med sandkorn blot ved at stryge denne metalplade med en violinbue indtil der fremkom en klar og præcis tone. I virkeligheden står vi her overfor en helt simpel, men yderst central, basisopdagelse med enorme perspektiver, der imidlertid – som det ofte er tilfældet med den slags "simple" ting – i sin store betydning forholder sig omvendt proportionalt til lærerbog forfatterens interesse for fænomenet.

Heldigvis finder vi i dette tilfælde en enkelt undtagelse fra denne regel. Den schweiziske forsker Hans Jenny blev opmærksom på nogle af de potentielle muligheder og indbyggede princippet i sit såkaldte t o n o s c o p. Et ret så kompliceret apparat der gjorde det muligt – via mikrofoner og forstærkere – at tale eller synge samtidig med at man direkte kunne iagttage de mønstre eller former som blev resultatet af netop disse lydkvaliteter. Illustrationerne her viser dels de alm. Chladni-klangfigurer (fig.1), dels hvorledes udtalen af den hellige lyd Om kommer til syne som den berømte mandala-figur der kaldes t a n t r i s k e t r e k a n t e r (fig.2). Hans Jenny beskrev disse ting i et stort tobinds værk med titlen "Cymatics" .

Det interessante er nu at ikke-organisk stof, som bringes til vibration i tonoscopet, falder til ro i strukturer der er karakteristiske for organisk stof. Åndsvidenskaben kan give en forklaring på dette, men alm. Naturvidenskab kan ikke. For nu at forfølge mit tema her må jeg imidlertid gå endnu et skridt videre. Det beskrives hvorledes udtalen af gamle hebraiske ord medfører at der i tonoscopet dannes former der ligner de tilsvarende hebræiske bogstavtegn !

Når det moderne menneske taler ind i tonoscopet ser det ikke meningsfyldte strukturer men kun kaotiske og usammenhængende figurer der afspejler de moderne sprogformers tomhed. Kan vi – når vi bliver opmærksomme på den dybe sammenhæng mellem tanke, ord og struktur – genoprette denne sammenhæng. Det virkeligt interessante er ikke tonoscopet men derimod det vi siger til hinanden, og skal de foregående oplysninger ikke blot forsyne en sensationshungrende læserskare med en interessant men isoleret oplysning så må der her henvises til den artikel og de sammenhænge hvorfra denne isolerede beskrivelse er hentet ("Ordenes virkelighed", Diføt-Nyt nr. 54-55). Her bør det ikke undlades at understrege den danske biolog Anders Munk’s særdeles vigtige bemærkning : "Det nytter ikke at videnskaben leverer os flere kendsgerninger – i fremtiden må den levere os et bedre handlingsgrundlag."